Holding on to anger is like drinking poison and expecting the other person to die – Buddha

Vrede er en følelse, som det er værd at lytte til. Den bør ikke undertrykkes. Vores vrede kan være et vigtigt signal om, at der er noget galt, at vores rettigheder krænkes, at vores behov ikke mødes, eller at vi er blevet såret. Mange kvinder finder det dog svært at give udtryk for deres vrede, og det er et stort problem, idet det kan have negative konsekvenser for den enkelte kvindes livskvalitet. I dette blogindlæg kommer jeg ind på vigtigheden af at lytte, forstå og håndtere den vrede, som vi måtte opleve i forskellige situationer. Herudover giver jeg 6 tips til, hvordan du (om du er mand eller kvinde) kan blive bedre til at håndtere vreden, når du oplever den.

Vrede – en tabubelagt følelse

Kan du huske sidste gang, du blev rigtig vred?

Hvad gjorde du? Mistede du besindelsen? Kogte over? Begyndte du at råbe? Gik du i dagevis og tænkte over det, der havde gjort dig vred? Beklagede du dig til venner og familie? Eller holdt du vreden for dig selv?

Vores oplevelse af vrede (samt den måde, hvorpå vi reagerer, når vi bliver vrede) kan variere meget fra person til person. Hvad der er fælles for vores oplevelse af vrede er dog ofte, at den kan føles overvældende. Selv det at indrømme over for os selv, at vi er vrede kan virke grænseoverskridende eller utrygt.

Dette skyldes i høj grad, at vrede er en tabubelagt følelse. Fra vi er helt små, lærer mange af os (særligt piger), at vrede er en ”negativ” følelse, som man bør undgå. Hvis vi giver udtryk for vores vrede, irettesættes vi af vores forældre eller andre ”autoriteter”. Vi lærer, at vrede ”ikke løser nogen problemer”, og vi gør derfor vores bedste for at skubbe følelsen væk, når den rammer os.

Vrede betragtes af mange som værende en ”maskulin” følelse. Derfor vil der som regel være et større fokus på at irettesætte piger (fremfor drenge), der udviser vrede (fx ved at råbe og slås). Mange piger opdrages (i tråd med mere ”feminine” værdier) til at være dem, der plejer, beroliger, beskytter, formilder og forsoner. Her hører vrede ikke til. Denne opfattelse følger mange piger ind i voksenlivet. Forskning viser, at kvinder som regel betragtes som mere ”følelsesladede” og ikke tages lige så seriøst som mænd, hvis de udviser vrede (Salerno & Peter-Hagene, 2015).

At man er mand betyder ikke nødvendigvis, at man er bedre til at håndtere vrede – blot at det opfattes som mere ”tilladt” at give udtryk for vrede. Vrede er en følelse, der kan fylde meget, og om man er mand eller kvinde, er det lige vigtigt at kunne håndtere vreden på en god og konstruktiv måde.

Den destruktive vrede

Vrede er en vigtig og helt normal følelse at opleve engang imellem. Jeg indledte dette blog-indlæg med et citat om vrede. Ved et hurtigt blik på dette kunne man måske tro, at vrede her blot beskrives som en ”negativ” følelse, som man bør undgå. Dette er dog ikke tilfældet. Det at føle vrede er ikke et problem i sig selv. Problemet opstår, hvis vi holder fast i vreden.

Som nævnt ovenfor, håndterer vi vrede på forskellig vis. En måde at håndtere vrede på er ved at holde den tilbage. At holde den inden i os selv. Mange kvinder (ikke alle) har, bl.a. i kraft af deres opdragelse, erfaret, at dette er den måde, man som kvinde bør håndtere vrede.

At holde vreden i sig og dermed aldrig lade den komme til udtryk, kan (ligesom andre indestængte følelser) have en række negative konsekvenser. I stedet for at forsøge at forstå eller give udtryk for vreden, bliver vi måske i stedet stille, kede af det, selvkritiske eller sårede. Dette skyldes, at vi – ved ikke at give udtryk for vreden – dermed heller ikke får sat vores grænser samt givet udtryk for vores tanker, følelser og behov. Et liv, hvor der lægges låg på vreden, vil bestå af situationer, hvor vi giver efter og følger andres vej og tager ansvar for andres følelser og reaktioner. Vi sætter dermed vores relationer højere end vores eget selv, og giver slip på det ansvar, vi har overfor os selv og vores egen udvikling. Vreden vil bygge sig op inden i, som en ild, der får mere og mere kraft, og det vil skabe en selvdestruktiv og selvforstærkende cyklus.

Fysisk set vil en sådan indestængt vrede medføre en form for stressreaktion i kroppen, der på sigt kunne resultere i helbredsmæssige problemer.

En anden måde at håndtere vrede på er ved at ”eksplodere”. Dette er for nogle ”normal-reaktionen” på vrede. For andre er det en reaktion, der kan forekomme, hvis man har holdt vreden inde i så lang tid (og ilden nu brænder så voldsomt), at kedlen koger over – vi eksploderer. Hvis dette er måden, man håndterer vrede på, fanges man ofte i en spiral af brok, bitterhed og i en følelse af uretfærdighed. Dette skyldes, at hvor samfundet opdrager og belønner de, der holder vreden tilbage (hvor forkert det end er), så straffes de, der gør det modsatte og ”eksploderer”.

Når vi ”eksploderer” i vrede, begynder vi måske at råbe, afbryde, blive aggressive, måske endda at slås. Når vi bliver vrede, virker vores arbejdshukommelse ikke, hvilket betyder, at vi har meget svært ved at tænke klart. Dette medfører ofte, at vi får sagt og gjort ting, som vi ikke mener. En situation, du måske kender? Dette kan ødelægge vores relationer til andre mennesker, og den skader derfor ikke kun vort indre, men også vores forhold til vores omgivelser – familie, venner, kolleger.

En sådan reaktion resulterer ofte i, at vi ikke bliver hørt, idet folk har svært ved at tage et raserianfald seriøst og derfor ikke lytter. Ofte har vi et ønske om at ændre den person, som vi bliver vrede på – et ønske som sjældent (aldrig) opfyldes. Problemet med denne vrede er, som nævnt, at vi kan skade vores relation til mennesker, vi holder af, samt at vi ikke føler, at vi bliver hørt. Dette medfører ofte, at vi ender i en følelse af bitterhed og frustration.

Når vreden melder sig, er det således hverken en hensigtsmæssig strategi at holde den gemt inden i os eller at lade den vælte ud i et raserianfald. Men hvad er vreden så egentlig godt for?

Hvorfor er vrede en vigtig følelse?

Alle følelser er vigtige. De fortæller os, hvordan vi har det. Efter ovenfor at have gennemgået nogle af de konsekvenser, som vrede kan have, hvis man ikke tager den seriøst, virker det måske indlysende, at vrede er en vigtig følelse. Vrede kan være et vigtigt signal om, at der er noget galt, at vores rettigheder krænkes, at vores behov ikke mødes, eller at vi er sårede.

Udover at skåne os for de relations- og helbredsmæssige konsekvenser, som vrede måtte have, hvis vi tilbageholder den, så har vreden dog andre vigtige formål.

To af vredens allervigtigste formål er:

1. At skabe vores identitet (refleksion)

2. At drive samfundsmæssige forandringer (handling)

I førstnævnte tilfælde tænker jeg på, hvordan vreden kan være medvirkende til (hvis vi lytter til den), at vi lærer vores egne grænser at kende. I takt med at vi lærer vores grænser at kende, skaber vi vores identitet – vi bliver klogere på, hvem vi er, hvad vi mener, og hvad vi vil være med til. Ved nysgerrigt at undersøge årsagen til vores vrede, lærer vi os selv bedre at kende. Dette formål med vreden – at skabe vores identitet – fordrer refleksion.

Det andet formål, som vrede kan have – at drive samfundsmæssige forandringer – er mere handlingsorienteret af karakter. Forskning viser, at hvor følelser såsom frygt, tristhed, væmmelse og angst er følelser, der skaber ”væk-fra” adfærd, så er vrede mere tilbøjelig til at drive os til at konfrontere de udfordringer, som vi står over for. Store samfundsmæssige forandringer sker som følge af mennesker, der er vrede eller utilfredse med samfundet, som det er, og som ønsker forandring. De ønsker ændrede vilkår, rettigheder, handling. Det er handling som følge af utilfredshed, der har medvirket til, at vi i dag har stemmeret, indflydelse, ligestilling, etc.

Vreden giver os mulighed for (som mennesker og samfund) at udvikle os via refleksion og handling. Vi kan lære meget om os selv (refleksion) samt anvende vreden som drivkraft til at udvikle os og nå vores mål (handling). Følgende 6 tips til, hvordan du kan blive bedre til at lære at håndtere din vrede, tager udgangspunkt i denne tankegang.

6 tips til  hvordan du håndterer din vrede

1. Bliv “ven” med vreden

Første skridt på vejen mod at lære at håndtere din vrede er at have den rette indstilling. Acceptér vrede som en normal og nyttig følelse, fremfor at betragte den, som noget vi må holde på afstand og beskytte os imod. Fat en distanceret interesse i, hvordan vrede fungerer i dig. Vær åben og nysgerrig i undersøgelsen af, hvorledes vrede påvirker din krop, sind og følelser. Hvordan er disse udtryk for de følelser (såsom afvisning, devaluering, etc.), som måske ligger bag din vrede?

2. Bliv opmærksom på din krops fysiske reaktioner på vrede

Når du bliver vred, træk da vejret dybt, således at kroppens og hjernens ”arousal” niveau sænkes. Således sikres forbindelsen mellem dine følelser og tankeprocesser, og risikoen for at du får sagt eller gjort noget, du senere fortryder, mindskes. Ved at gøre vejrtrækningsøvelser (og andre afspændingsøvelser) til en naturlig del af din hverdag, bliver du efterhånden mere opmærksom på små skift i din krop, som kan hjælpe dig til at blive mere lydhør overfor, hvis din krops ”arousal” niveau stiger.

3. Find frygten bag din vrede

Undersøg de følelsesmæssige konflikter i dit liv, som er mest tilbøjelige til at gøre dig vred. Vi har alle sådanne konflikter fra fortiden. Nogle længes måske efter at blive anerkendt, værdsat og taget alvorligt – særligt af de mennesker, der betyder noget for dem. Andre har måske overbevisninger og værdier, der er så stor en del af deres identitet, at når de udfordres, så oplever de det som et personligt angreb på dem. Ved at blive opmærksom på den frygt eller de bekymringer, der ligger bag vreden, undgår du bedre, at du føler, at vreden rammer dig uventet.

4. Undersøg alt-eller-intet tankegang

Er der områder i dit liv, hvor du har en ”alt-eller-intet” indstilling til tingene? En sådan indstilling øger sandsynligheden for, at du bliver vred, hvis du møder mennesker eller omstændigheder, der er i strid med dine ”alt-eller-intet” idéer eller overbevisninger. Sådanne faste overbevisninger skaber ikke rum for at andre menneskers observationer og meninger, hvilket kan skabe konflikter. Undersøg derfor, om der er områder i dit liv, som du har stærke følelser og meninger omkring.

5. Giv fysisk udtryk for din vrede

Dette tip hjælper dig til at få den værste damp og vrede ud af kroppen. Det kan du gøre på flere måder. Skrig for eksempel ind i en pude – eller slå den. Dyrk sport (løb, boks, dans, etc.). Tal med en ven – brok dig, overdriv situationen og kom ud med det hele. Det kan være terapeutisk at få lov til at lukke det ud – husk dog at hvis dine beklagelser bliver til konstant klage om det samme emne, så mister metoden sin terapeutiske virkning, idet du holder fast på vreden og dermed giver den energi i stedet for at give slip på den.

6. Lad vreden motivere dig til handling

Hjernescanninger viser, at vrede aktiverer venstre del af cortex, der typisk forbindes med positiv ”hen-i-mod” adfærd. Vrede kan endda opleves som direkte givende eller lystbetonet, hvis man befinder sig i en situation, hvor man mener, at man vil kunne ændre tingene til det bedre. Studier peger ligeledes på, at vrede medfører større kreativitet og ambition. Brug derfor vredens energi til at ændre din situation, eller brug den som en drivkraft i arbejdsmæssige eller kreative projekter i dit liv.

Brug de metoder, som virker bedst for dig. Du kan med fordel anvende alle metoder i den rækkefølge, de er listet. Således får du reflekteret over årsagen til din vrede og får ”kølet ned” inden, du handler.

Vrede er en vigtig følelse, der ikke bør ignoreres. Den er ofte en udløber af en anden følelsesmæssig ubalance. Den kan derfor være vejen til at finde ud af, hvilke bagvedliggende følelser, som der skal kigges på. Vrede er en mulighed for refleksion samt en drivkraft for personlige og samfundsmæssige forandringer og udvikling. Hvis man efter refleksion og handling stadig føler, at man bærer på vreden, kan næste trin være at undersøge de ved bagvedliggende følelser i dybden, tilgive og give slip. Et emne, som jeg tager op i næste blogindlæg.

Menu