Terapi

Har du brug for at tale med en psykolog?

Livet er sjældent uden udfordringer, og vi kan alle have perioder, hvor vi oplever stress, sorg eller konflikter. Nogle gange er vi i stand til at klare sådanne perioder alene eller med hjælp fra venner og familie. Andre gange kan vi have brug for at tale med en anden om det, der er svært.

Større forståelse af dig selv og dine udfordringer

I mit arbejde som psykolog ønsker jeg at hjælpe dig med at skabe større forståelse af dig selv og dine udfordringer, så du kan bevæge dig videre i livet med fornyet energi. Med varme og ro bestræber jeg mig på at møde dig dér, hvor du er. Sammen undersøger vi, hvad der er vigtigt for dig, og hvad der skal til for, at du kan leve dit liv i overensstemmelse med, hvem du er.

Det hele menneske

Teoretisk er jeg inspireret af humanistisk og eksistentialistisk psykologi, analytisk/jungiansk psykologi og energipsykologi. Jeg interesserer mig for det hele menneske og for dit potentiale til at leve det liv, som giver dig energi, og som føles meningsfuldt for dig.

I en samtale hos mig tager vi udgangspunkt i den situation og de følelser, du står i lige nu.

Det kan for eksempel være:

Stress og udbrændthed

Lavt selvværd

Personlig eller arbejdsmæssig krise

Konfliktfyldte relationer

Ensomhed og meningsløshed

Angst/fobier

Personlig og spirituel udvikling - at finde ind til dig selv

Jeg tager desværre ikke imod henvisninger fra lægen.

Menu